Er lige blevet enig med mig selv om at jeg ALTID  vil tale et pænt og ordentligt dansk sprog.

Jeg har nemlig lært at åbne/ lukke døren op......ikke åbne den op.
Nå, men nogen vil nok mene at jeg er fare out, oversat til dansk.....langt ude på langtyndskidsmarker.

TRÆT AF POLITIKERSPROGET er nok den simple bevæggrund til mine overvejelser.
Ved du hvordan man ruller beslutninger tilbage? åbner op for tilgangen til dagpenge?
Tager man med højre hånds tommel og pegefinger en snip af vedtægten/ loven, og så RULLER man beslutningerne stille og roligt tilbage?

Måske kommer jeg til at rode lidt i indlægget, men jeg vokset op med at høre det smukkeste danske sprog i radioen da jeg var barn/ ung. (årgang 43).

Jeg siger jo selv FUCIKING med glæde når jeg er fare out og ude på  langtyndskidsmarker,
men jeg...... nej jeg slutter nu, for emnet er ALT  for svært for mig........men at tale ordentligt er vel et spørgsmål om respekt for det menneske der står over for dig.

En passant, jeg har et utroligt sprogøre, derfor smutter ALLE ord ind på min lystavle...og jeg elsker alle sprog, men når vi gør vores eget sprog til tegneserie sprog, ja så bliver jeg bekymret.

Kom lige i tanke om, at tale pænt ikke er ensbetydende med at man ikke må have skarpe og måske ubehagelige budskaber i de sagte ord.
Men som min mand siger, det er tonen der gør musikken.

Vi ses ;-)

Min smukke buket har stået ude i regnen i nat, nu skal den ind inden solen bræder bladene, dråberne virker jo som brændglas.

 

 

 

 

Det er nok ikke den sidste gang jeg fotogtaferer buketten,
men ville måske ønske jeg kunne male den, en rose der er tydelig, og så de andre lidt udviskede.

Men jeg nyder den nu som den er..... i en vase.

Vi ses ;-)

God og smuk tirsdag til jer alle  sammen

 

Det begyndte at regne, og så skulle den smukke morsdag buket lige ud og have et par livgivende dråber, derfor er billedet ikke helt skarpt, jeg stod nemlig indenfor med kameraet.
Vasen har ældstebarnet hjembragt fra Amerika, den kan jeg kun sætte blomster i hvis nogen har haft muldvarpen fremme.

Jeg glæder mig altid over et få blomster.

Vi ses ;-)

Når man sidder og tænker tanker, så er det svært at lade være med at tro at det er de klogeste tanker......ever..... nogen har tænkt.
But never mind.

Det værste er nok at møde modstand, altså på de gode, og bestemt helt rigtige tanker, dem der er tænkt og overvejet så ikke engang den samlede danske hær kan skyde dem i sænk.

Hvis så modstanden, kritikken var seriøs, velbegrundet, saglig, eller blot en anelse saglig, så kunne der måske opstå en dialog..............
Jeg er bestemt ikke svær at samtale med, ej heller er jeg fatsvag, men når modspillet er hovedrysten, så er vejen banet for KRIG, men da jeg er et fredsommeligt menneske ender det med jeg tyr til "vi er da gode venner" snakken.

GÅ i seng hvor er det bare en tynd kop the.
Det er ikke bare en tynd kop te, det er ringeagtende, nedladende og sårende.

Mon ikke vi alle kender til denne form for kommunikation, i hvert fald har vi set en eller anden praktisere denne form for tilkendegivelse af egne meninger.

Ved ikke lige hvorfor det blinker så meget på min lystavle, måske fordi jeg så det praktiseret mellem to mennesker jeg ikke engang kender, men jeg så hvordan han tavst blev nedgjort af en hovedrysten og en grimasse der sagde "fjols".

Fri mig for at blive usynlig nedgjort, så sig da for fanden du synes jeg er sook, pjok, fare out eller snot dum.

Jeg har den korte ende af snoren i mine hænder, måske derfor bliver det så uendelig vigtigt for mig at "anstædigt går verden under".

Jeg elsker at sige FUCK når jeg er opstemt, fucking sur eller fucking glad.
Elsker sproget i alle dets afskygninger. Intet ord er helligt for mig.

Men at ryste på hovedet, trække på skuldrene eller løfte øjenbrynene er FUCIKING nedladende.
Sig dog hvad du mener, så jeg kan høre det og svare igen.

Vi ses ;-)

Hvad er det?

Fundet i genbrugsen, men hvad er det.

Hvis nogen genkender denne sjove ting ville jeg blive meget glad for at høre om det.
Den er 16x17 cm.
Ser ikke ud i bunden som om den har stået på åben ild.

På forhånd tak.

Karen Margrethe

Jeg græmmes....men så er det sagt...sådan ser jeg ud.

 

 

Mod måtte jeg finde, men jeg fandt det, og tro mig, jeg er glad for at jeg lever.

 

  

Fasaner skal holde sig langt væk fra kokke hihihihi

Juhuue, har tre........koner

Tror de er herinde.....men man ved aldrig med fruentimmere 

 

Her i set ham den pralhans? Vi bliver bare liggende......

 

Jajaja, hvis de vil være kostbarede kjæringer, men smutter lige hen og fortæller de andre at det er altså mine......

 

 

Har  I hørt det derinde? fingrene væk fra kødgryderne........

Ovenstående lille historie blev skudt i går, vi var nemlig ude at besøge de dejligste mennesker, med disse pragteksmplarer rendende rundt til stor moro og beundring.
De har indtaget haven og lavet den om til deres revir.
Mange gange i løbet af  dagen blev samtalen afbrudt af.....Nejjj se ham, eller nu er de der alle tre(Kællingerne), på engang.
De er ikke kornfede, de er kornfede med kornfede på. Kokken kan NÆSTEN ikke flyve, og han lander med et ugraciøst bump.
Men nyd nu det smukke syn, for uden DEN opfedning ville de ligne dem i ser rende rundt på grøftekanter, og pile over vejen til fare for deres eget liv og helbred, samt billisternes sikkerhed.

Det var en dag sammen med to skønne mennesker hvor der blev spist dejlige engelske bøffer.
To skønne mennesker der har magt over livet og kan byde på gode solide historier, men også fortælle en vittighed så latteren runger.

Tak for en dejlig dag, vi kommer snart igen.

Håber I alle må få gode opleveser ude i den smukke natur, men den vi havde i går får i sikkert svært ved at slå

God uge og vi ses ;-)

 

 

Et liv begynder. Det yndige barn har fire smukke søskende.

 

For 34 år siden blev dette billede taget.

Har ikke lyst til at skrive noget om dagen idag, mad og drikke, hvor vi har været eller hvor stor den store dag var.

Billedet taler for sig selv.

Men jeg har en inderlig lyst til at sige tak til min kæreste husbonde for 34  smukke og meget hjælpsomme år.
Jeg har haft brug for din hjælp;-)

Tak til vore børn fordi i har holdt os ud som forældre.

Tak for dagen og det dejlige franskbrød du tidligt måtte hente for at få VORES morgenbord med duftende kaffe klar til jeg kom ned som en anden diva.

Hvis nogen skulle være i tvivl flager busserne for os

VI ses ;-)
 

Så blir man glad

 

 Nu skal i bare se.
Denne dejlige pakke landede i min postkasse i dag.
Wencke synes jeg skulle have en lille takkegave for en bette dukkebluse jeg har sendt hende.
Den lille pige på kortet er jo slet ikke til at stå for, og jeg har en væg hvor jeg samler på kvindebilleder af enhver art.
Jeg viser jer den når dette yndige pigebarn kommer med i samlingen.
Wencke havde ikke nænnet at skrive på kortet så der var lige sat en smuk hilsen fast i stedet for.

Jamen, hvor er det dejligt at gøre hinanden glade, og jeg er så glad fordi Wencke ser den lille kjole som noget fint man skal glæde sig over.
Med de vidunderlige dukker og det fine håndværk der ligger i dem, kunne jeg ikke finde bedre sted at sende den hen.

Nu glæder jeg mig til at hækle min ranke som jeg har set mange af jer har, men måske min kommer til at se rigtig hjemmelavet ud ;-)

Tak Wencke for en god start på dagen.

Vejret er tilmed vidunderligt, så jeg håber alle har chancen for at nyde det.

Vi ses ;-)

Nu skal I belemres med tanker der kan være smaltalk, men det er hvad jeg kan lige nu.

 

 

 

Se lige mine flotte blomster, DE ER TIL JER
 Er det ikke en god undskyldning for at bede jer læse med videre?
Og undskyld hvis det jeg får skrevet er rodet, det er svært for mig at få rede på alle mine tanker, og ikke mindst de ængstlige tanker der rumsterer i hjernen.


Jeg vil forsøge at hitte rede i mine tanker og følelser på baggrund af de input jeg har fået i den seneste tid.
Jeg har læst aviser, blogge, facebook og set tv, talt med kloge og forstandige mennesker.
Det der fanger og sætter gang i mine tanker, er ALT  om børn, skole, lockout, ADHD, indigobørn, og ikke mindst følgevirkningerne af mødet mellem børn og voksne.
Og så er der fraværet af undervisnigen og dermed muligheden for at blive klogere på sig selv, udvikle kompetencer og få faktaviden.
Som I kan se er det en ordentlig mundfuld at få rede på, og jeg har svært nok ved at holde rede på dagligdags og til tider nok så banale gøremål.

Børn skulle (også) for halvtreds år siden lære sociale spilleregler.
Vi (pædagogerne) skulle tale i øjenhøjde.
Den voksne skulle være rollemodel.
Aktiv lytning, som blev et mantra i 80, og 90,erne.
Børn skulle lære at skelne mellem dit og mit.
Barnet skulle have ALDERS- svarende pligter.
Dette er blot nogle få pejlemærker pædagoger arbejdede efter, dengang jeg for 50 år siden startede som børnehavelærerinde.
Men ovenstående er vel eviggyldige?
Jeg husker vi havde enkle metoder  i børnehaven for at finde ud af om barnet var "vanskeligt"
Var et barn "vanskeligt" var det ikke nødvendigvis en diagnose man ledte efter. Håbet var at man kunne få et samarbejde mellem hjem og børnehave, så kunne barnet måske komme videre ad den vej.

I dag forsøger vi at  diagnostisere  almindelig adfærd når den er i yderkanten af gængse meninger om social adfærd.
Men man behøver ikke være "vanskelig" selv om man har et højt aktivitetsniveau eller en "nørded" måde at være på.
Men hvis pædagoger/ lærere udleder at barnet er vanskeligt kan de medvirke til en  sygliggørelse

Vi har afskaffet De og erstattet det med du.
Man skal ikke holde til højre på fortovet.
Lærere og elever er næsten kammerater i den daglige omgangstone, ensbetydende med at  læren har mistet terræn som autoritet .
Børn får ikke at vide, men bliver spurgt om hvad de vil spise, og hvad så med sundhed? Eller valg af tøj. Fint nok, men de vælger ikke nødvendigvis efter velvære og beskyttelse mod vind og vejr, og hvad med læring om årstidsbestemt påklædning?.
Gammeldags tankegang? jamen hvad har vi sat i stedet?
Balancen mellem frit valg og guidning må ligge på den voksnes skuldre.


De voksne er fysisk tilstede, men som regel er der en skærm (PC, Ifone, Ipad, etc. mellem dem og barnet.
Jeg kunne sikkert finde flere tilfælde på voksenfravær .
Har vi indrettet samfundet og familielivet børnevenligt?
Giver det barnet den fornødne mulighed for at gro og udvikle sig og lære at skabe følelsesmæssige relationer?


Sammenlignet med "dengang" og nu er barnet IMØ blevet gidsel for intellektualismen.
NU ER ALLE YNGRE GARANTERET ENIGE OM AT JEG ER GAMMELDAGS
Men jeg tror jeg forsøger at slutte indlægget alligevel.
Levner vi barnet mulighed for at gennemleve alderssvarende oplevelser ?
Kan de skabe indbyrdes relationer hvis de sidder bag hver deres skærm?
Være til stede uden "barnepige" i form af en skærm der kan ALT det sjove?
Og får de smags, lugte og den taktile sans i brug?

Nu kunne man tro jeg var pc modstander for børn......men nej, det er jo der deres fremtid ligger, de kan ikke leve uden at være DYGTIGE til at taste og surfe rundt derude.
Min bekymring er blot den enkle.....vi ikke må glemme at hjælpe dem på vej i mange andre sammenhænge og følelsesmæssige udviklinger.
I 80érne begyndte vi at se : Det hollistiske menneske som grundlaget for al pædagogisk arbejde.
Vi skal også huske at nå hele vejen rundt om vore børn selv om vi måske har korte arme!
Voksne snakker om at leve og være i nuet, giver vi barnet mulighed for det?
På barnets niveau?

Lidt kort om et emne der har været oppe både på FB (Facebook) og i andre medier.
Jeg vil under ingen omstændigheder underkende at der er diagnoser der ikke kan løses med skole/ hjem samtaler.
Der er børn/ unge og voksne der kommer godt og langt i vej ved hjælp af medicin.
Herved kan der blive lykkelige familier der måske værdsætter livet og samværet på en mere intensiv måde end de familier der svømmer ovenpå som "fedteperler".
De familier der må ty til kemiske hjælpemidler er udsatte for misforståelser, nedvurderinger, ringeagt og måske sociale fravær.
Jeg er  blot af den opfattels at de ofte er i stand til at se værdier som den såkaldte velfungerende familie slet ikke øjner.

Jeg vil blot ønske at både børn og voksne må få en fremtid,
med og uden kemi, men aldrig uden kærlighed.

Lige lidt strøtanker, håber de giver mening.

Vi ses ;-)