søndag den 3. juni 2012

Tro håb og kærlighed, hvis jeg skulle tatooveres

Jeg vil nu skrive lidt om alt det der ikke handler om Marie, Marie i respirator og helt sat ud af spillet fordi hun ikke  mesterer at passe på sig selv.
Det har derfor været nødvendigt at medicinere Mie ud af psykosen med de følger det nu medfører at fylde et menneske med kemiske stoffer der æder hjenen, og dermed dine personlige valg.

I min selekterede virkelighed som det er når man blogger, er der jo en masse smukke, skønne og helt hjertegribende ting der ikke kommer med.
Der er også tunge og opslidende følelser der ikke kan beskrives her.

Men selv når man har 4 andre smukke, sunde, raske og helt vidunderlige børn har man også sorger og smerter, de gør jo også ondt i hjertet. Deres liv vil heller ikke altid bare være den dans på roser som enhver mor ønsker for sine børn.

Men når jeg nu lige om lidt bliver 69 år har jeg kun lyst til at se på det smukke og positive i livet,
Jeg har LYST  til at være glad. Glædes sammen med mine børn og børnebørn.
Jeg vil ikke med dommedags stemme sige noget om at jeg jo har den korte ende tilbage.
Men hvis du selv ser det i øjnene, bliver det en livsbekræftende tanke som tilskynder dig til at leve og glædes.
Jeg har mødt yngre folk der læser døds annoncer, så er man da for dævlen selv på gravens rand.

Når tankerne bliver tunge og øjnene fulde af tårer, er vejen til glæden ikke ret lang.
Det er fordi der er RIGTIG  mange mennesker, både her på bloggen og inde på Face Book der giver mig kærlighed og håb.

Jeg har et godt liv med en mand der ved hvornår der er tid til glæde og tid til sorg.

Jeg har i grunden det der er det vigtigste i livet.......tryghed og plads til MIG.

Håber i alle må komme igang med en smuk uge der fylder jeres liv med kærlighed

Ingen kommentarer:

Send en kommentar