Nu har vi (igen) været til begravelse. Det var en stout kvinde der blev bisat, med mange blomster og en smuk tale af præsten.
Det kunne have været en opløftende tale, hvis det var en gammel kvinde, mæt af dage, der lå i kisten, med et VÆLD af blomster ned af kirkegulvet.
Men det var MORMOR på 66.
Jeg græder i hjertet og tænker på, at de dejligste børnebørn nu har mistet både mormor og morfar på få år.
De små børn er jo henholdsvis kun 7 og ti år.
Når en generation forlader arenaen, må den næste tage over, men er den nu også klar til det?
Skikke og vaner, små familiere traditioner der skal holdes i hævd, har man tid og oveskud, ja endsige lyst til at være omdrejningspunktet for de
krævende gøremål??
Når en Æra er slut kommer der en ny, men det nye er altid "anderledes, skræmmende og på mange måder ikke det rigtige".
"Det var bedre da Lotte levede"
Men alting finder sit leje, nye tider, nye skikke.
Men i disse dage hvor savnet nager og slider på sjælen, kan man ikke forstå at der kommer lysere tider.
Med al respekt for den døde, du er altid savnet og elsket, men vi har alle kun den ene gang på jorden, og den skal leves........lige som du selv gjorde.
"Tider skal komme, tider skal henrulle"
Memento mori, den dag kommer til os alle.
Så må jeg kvittere med Piet Hein ?
"Husk at leve mens du gør det
Husk at elske mens du tør det"
RIP Lotte
Ingen kommentarer:
Send en kommentar